Opvarmning til Tour d' Amsterdam

Opvarmning til Tour d' Amsterdam

lørdag den 6. oktober 2007

Jane - tak :)

Herfra skal også lyde en stor og hjertelig tak til Dorthe for det store arbejde hun har gjort for at vi kunne "offentliggøre" vores oplevelser. Også en stor og hjertelig tak til alle der har fulgt os på vores tour, og tusind tak for kommentarer og hilsner - alt sammen noget der har varmet og givet ny energi undervejs :)

Stadigvæk tænker jeg tilbage på en pragtfuld "Tour", der har givet en masse oplevelser med i bagagen og en styrket tro på at meget kan lade sig gøre, hvis man bare brænder nok for det (måske skal der også lidt stædighed og tålmodighed til?!).
STOR tak til dig Lise, fordi du har været med til at gøre det muligt og for at være en del af denne uforglemmelige oplevelse. Som du også nævner, har det været morsomt at opdage, hvor ens vi er og tænker på mange områder - ind imellem også lidt skræmmende (på den gode måde).

Jeg har endnu ikke haft energi til at samle min cykel, så det er desværre ikke blevet til nogle ture efter jeg er kommet hjem.

Heldigvis er det nu kun mine knæ, der gør lidt vrøvl når jeg går op og ned af trapper - jeg satser dog på at det snart er overstået.

torsdag den 4. oktober 2007

Lise - Og hvad blev der så lige af cyklerne????

Sidder her med nyt tastatur og mus, en super lækker gave - Tusind TAK Lone, og tænker på hvad der egentlig skal ske med cyklerne nu de er sat på stald for vinteren.

Ja min er altså ikke kommet helt på stald endnu, jeg tog en tur på den i går til og fra arbejde og har tænkt mig at cykle til Næstved i morgen eftermiddag. Jeg skal nemlig på strikkefestival på vandrehjemmet, og faktisk så er der kun 27 km dertil. En god times kørsel på de danske landeveje. Men sikkert et par timer i de franske alper. He He!!

Hvor er det dejligt at tænke tilbage på en god og oplevelsesrig tur med dig Jane, TAK for det. Og hvor var det skægt at opdage hvor ens vi egentlig er. Hvad den ene tænkte - sagde eller gjorde den anden og omvendt. Ja det var en dejlig 'tour'.

Og når man tænker på at man i tre uger har bevæget sig udendørs det meste at tiden i alt slags vejr, uden at blive syg. Så skal man bare gå på job en enkel dag, så bliver man forkølet. Sådan gik det for mig, hvordan med dig Jane???

Nu må man vist hellere gå ind under dynen og pleje sin forkølelse, så man kan blive nogenlunde frisk til i morgen.

tirsdag den 2. oktober 2007

Lise - Så er der lidt private billeder på



Jeg har nu fået lagt lidt private billeder på de respektive indlæg, så du er nød til at læse helt forfra hvis du vil se dem. Sorry!!!