Opvarmning til Tour d' Amsterdam

Opvarmning til Tour d' Amsterdam

onsdag den 19. september 2007

Dag 11 - 96 km - Gråvejr

Der tikkede en sms ind fra pigerne 23.34 i aftes, men der var webmasteren altså gået i seng, så derfor får I først en beretning om dag 11 i dag!


Vi vågnede op til gråvejr, øv! Men fik et dejligt stort måltid mad, og måtte igen tage resterne med som madpakker :)
'Touren' startede i silende regnvejr. Men heldigvis kun en times tid, så skinnede solen igen lidt på os og man kunne mærke lårbasserne var ved at blive varme. Frokosten blev indtaget i Altenberge, da vi havde kørt 38 km. Der kom en lille regnbyge mens vi sad og nød vores medbragte mad. Så det var godt at vi var krøbet i læ ved et bus stoppested.


Næste lille pause valgte vi at jolde i Billerbeck, da der kom en meget stor haglbyge forbi. Vi sad og nød en 'latte' ved byens flotte kirke. Dagens 'tour' endte i Reken kl. 19.30 på Hotel Schmelting (bare de ikke smelter, red.) efter at have kørt sammenlagt 96 km. Her fik vi et dejligt måltid mad og en kop kaffe. Og så var det tid køjen - og ikke mindst tiltrængt!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Tøser.

Nå det går jo fint af sted selv om det er slemt vejr, det er lidt af en udfordring i er ude i jeg tror i bliver et par seje tøser når i kommer hjem, god tur i morgen.
Kærlig hilsen os to gamle.

Dorthe sagde ...

WAUW! Har du gjort noget ved farverne på det billede her med det grå "tårn"? Det er da helt VILDT så flot blå himmel der er.
Billedet med regnbuerne er også fantastisk!

Anonym sagde ...

Hej Dorthe
Nej jeg har ikke gjort noget ved farverne. De er taget direkte fra kamera til pc.
KH Lise