Sms fra De tøsede tosser, øh jeg mener De tossede tøser:Efter vi opdagede at der var internet på Hellmich, blev det lidt sent inden vi kom afsted til "morgen". Dagen startede ellers fint med sol og trods modvind gik det fint derudaf de første 25 km. Da syntes vi så også at vi havde fortjent at hygge os lidt med en LILLE is og en café latte - det ER jo en hyggetur *fnis*

Herefter gik det så skævt! Pga vejarbejde, blev vi vist den gale vej ud af byen og måtte køre 10 km inden vi kunne komme den rigtige vej igen. Så begyndte det at regne og det gjorde det så resten af dagen :(
Efter ca 40 km kunne vi mærke at terrænet forandrede sig til noget a' la de sydfynske alper, bare en pæn del sejere at bestige! Dog er det ikke rigtige "bjerge" endnu. Godt våde og kolde nåede vi efter ca 60 km til Lengerich og måtte her indlogere os på byens dyreste hotel, da alt andet var optaget.


1 kommentar:
Hej Tøser.
Det var da synd at i blev våde men så behøvede i jo ikke bad i kunne bare nøjes med at tørre jer ha ha.
Det var jo ikke så langt men pøt det er jo hyggetur som i siger, kan i have god vind og gode ben fremover. Knus fra os to gamle.
Send en kommentar