Opvarmning til Tour d' Amsterdam

Opvarmning til Tour d' Amsterdam

torsdag den 30. august 2007

Jane - Sidste klargøring


Halløj igen...

Så blev det min tur til at sende min cykel til cykel-doktoren :) Den skal nemlig klargøres til min nye cykel-anhænger (er den ik' fin?),
så jeg må undvære min jernhest hele dagen.
Når jeg ikke har min cykel, må jeg finde på noget andet *gg* Derfor har jeg været ude og bruge penge og masser af dem - eller dvs. jeg har været ude og solde for de gavekort jeg fik til mit jubilæum, så nu tror jeg at jeg er ved at være klar. Fik købt:
ekstra cykelbukser
ekstra cykelbluse
overtræksbukser
super let vindjakke
let regnjakke
handsker
forlygte der selv kan lyse når man tramper (Reelight)
og cykeltaske til kort
Ja - det var vist dagens solderi.
Ville også have være i Dansk Cykel forbund og købe cykelkort til Tyskland, Belgien og Frankrig - det nåede jeg dog ikke.

PS! Tillykke Lise - under 200km tilbage ;o)

Jane

onsdag den 29. august 2007

Lise - 'Nyt Styr'


Her 10 dage før afgang fik jeg afprøvet mit nye styr. Det vil sige det er stadig det gamle styr, men med ekstra håndtag påsat. Og det er en dejlig ting for nu er det ikke så belastende for håndled længere.
Jeg fik ikke dækinlæg i mine dæk, men til gengæld fik jeg punterfrie dæk på. Så hvis jeg nu holder nede i Frankrig med en punkteret cykel, så ved min cykelhandler Ole godt hvad der kan ske, jeg har nemlig advaret ham. He He!!
Turen i aften blev lidt længere end jeg havde tænkt, og jeg burde ha' haft cykel lygter på de sidste 10 km (de lå hjemme på køkkenbordet, og der lå de jo meget godt) ;o). Og jeg kom da også helskinnet hjem, såhh det gik jo godt.
Og så ser jeg at Jane har 'rundet' de 1000 kg ........ nååhhh nej km. Sorry Jane - Thi Hi!!
ET STORT TILLYKKE skal lyde herfra. HURRA HURRA HURRA!!

torsdag den 23. august 2007

Lise - Nu varer det ikke længe

I morgen er der 14 dage til at vi drager afsted på vores jernheste mod Paris. Og Ihhhh hvor vi glæder os (ikk' Jane) ,o). Og i næste weekend d. 2/9 har vi aftalt at mødes i Svogerslev til et lille frokostmøde. Det bliver herligt at komme ud på en længere tur igen, og så hygge sig i hinandens selskab med forhåbentlig noget god mad.

Nåhh ja forresten der er kommet 'liv' i min "ticker" igen, den nærmer sig de 1200 med hastige skridt .......... eller skulle man hellere sige hjul. He He!!

På mandag skal cyklen til forhandleren igen og ha' det sidste tjek inden vi drager afsted. Jeg vil ha' nyt styr på så jeg har mulig for at skifte stilling med mine hænder. Tror det er mere behageligt i længden. Nye dæk skal den også ha' og et par dækinlæg. Og så skal jeg lige ha' fundet ud af hvad jeg ellers mangler til turen, så jeg kan få købt det sidste, mens tid er.

Og så havde jeg jo nær glemt dette besvis som Pia tog af mig den dag jeg besøgte hende i Enderslev.

torsdag den 16. august 2007

Jane - Hændeligt uheld...

Øv øv øv - da jeg skulle cykle hjem i går, var min cykel flad. Jeg havde desværre ikke cykelpumpe med, så det nyttede ikke at lappe - jeg måtte derfor have gemalen til at hente mig.

Jeg havde ikke fået taget mig sammen til at prøve at lappe cykel endnu, så det var jo en kærkommen lejlighed til at få afprøvet det inden touren :P
Projekt lær-selv-at-lappe-cykel gik derfor i gang efter aftensmaden. Jeg synes selv det gik ganske fint (med et par små hints fra gemalen undervejs). Jeg synes dog ikke jeg kunne få luft nok i slangen da jeg var færdig, så jeg blev enig med mig selv om at jeg måtte forbi en cykelhandler på vej til job torsdag og få lidt ekstra luft.

Som sagt, så gjort - jeg endte dog helt inde på Hovedbanegården før jeg fandt en cykelhandler med luft (der passede til min ventil). Glad påbegyndte jeg påfyldningen og........ UPS - BAAANG, jeg kom for meget luft i, så slangen sprang. Sikke da et drøn det gav og jeg blev også lidt forskrækket. Hmmm, nå - der er vel ikke noget der er så skidt, at det ikke godt for noget andet, for det var jo en oplagt mulighed til at få checket og efterspændt cyklen inden vi skal af sted - det skal jo også gøres :)

Jeg fik besked på at jeg kunne hente min cykel efter kl. 16:00. Det er jo rimelig hurtigt - jeg skal alligevel ikke bruge den mens jeg er på arbejde *gg*

tirsdag den 14. august 2007

Jane - I'm back :)

Først stort tillykke til dig Lise, for de første 1.000km - flot gået, jeg er stolt af dig ;)

Efter en dejlig ferie i Toscana med masser af sol og varme, er jeg tilbage igen og genforenet med min cykel - den har været savnet.
Det er ikke blevet til så meget endnu, kun frem og tilbage fra job - men jeg har jo også kun være hjemme i 2½ dage *gg*. Jeg satser da på at jeg også får rundet inden vi tager af sted *S*

lørdag den 11. august 2007

Lise – Glad igen

Se nu er jeg glad igen for nu har jeg rundet de første 1000 km på min cykel ……… er vi ikke bare go’e ???
Det har faktisk være en god uge i denne uge. Selv om vi har haft travlt med høsten, så har jeg alligevel haft tid til at cykle en lille tur om morgenen, da jeg jo har haft fri hele ugen. Så gennemsnitlig har jeg kørt 25 km hver dag, undtagen fredag, da holdt jeg ’hviledag’.
I dag cyklede jeg jo så over til Pia, og som vanligt når jeg skal over til hende kører jeg forkert, det gjaldt også i dag. Så turen blev ca. 5 km længere end planlagt. Men skidt med det, der kom jo bare lidt flere km på regnskabet i stedet, og frem det fandt jeg da.
Hjemturen blev så til gengæld lidt kortere (ifølge den plan jeg havde lagt hjemmefra, skulle der være 23,8 km over til Pia, men hjemturen var altså kun på 20 km), da Pia lokkede mig gennem skoven, og den var altså meget nemmere at finde ud af. Jeg kørte bare lige igennem efter anvisningerne og ude på den anden side af skoven kendte jeg resten af vejen hjem.
Da jeg rundede de 1000 km kort før Årløse holdt jeg lige et lille pitstop for at fejre det med en tår vand og en energibar, så jeg kunne klare de sidste 8 km uden flere stop. Ha’ det troede jeg da, men da jeg nåede til bakken før Terslev måtte jeg kapitulere og stige af jernhesten halvvejs oppe ad den temmelige stejle bakke. Det er dog ikke sket for mig før, og jeg har da efterhånden taget den nogle gange nu, såååhhhh……….. mon jeg skulle ha’ taget den energibar???? Det kan være der gik for meget sukker i benene på mig. Hva’ ved jeg om det.!!! Turen i dag blev forøvrigt på 48,08 km ialt, det havde jeg jo nær glemt at skrive. Og de er tastet ind på min Ticker. ;o) Pia tog et billede som bevis, det kommer på senere.
Nå - men lige for at drille Palle lidt, så har jeg selv måtte lave krebinetter og stuvede ærter/gulerødder men det smagte nu vidunderligt alligevel. He He!!
Ville dog ikke være så ond også at sætte billede på af det. Det andet her må være ondt nok, ikk'??

lørdag den 4. august 2007

Lise - Trist!!

Når man ikke har nogen at cykle med, så bliver det altså ikke til så meget.
Kun én gang i denne uge er det lykkedes mig at komme op på jernhesten og cykle til og fra arbejde.
Jeg har ellers fundet en lidt anden rute at køre til og fra job på. En anelse længere (2 km) og mere rolig vej. Så nu er turen til og fra arbejde blevet på 33 km.
I går aftes lykkedes det mig også at bestige jernhesten, og turen blev lidt længere end jeg havde regnet med. Da jeg troede at jeg skulle skyde genvej til Haslevvejen til Terslev, fik jeg drejet af for tidlig, så jeg var næsten i Haslev inden jeg fandt Sofiendalsvejen som jeg havde tænkt tidligere. Derfor blev turen på 34,74 km, så det blev da en meget pæn tur trods blæst og modvind. He He!!!
Jeg har dog fået lidt motion alligevel, for torsdag gik jeg 5,8 km med Egon og i dag tog vi en tur på 7,5 km, så helt på den lade side ligger jeg da heller ikke.

Nå men jeg glæder mig nu alligevel til at Jane kommer hjem fra ferie (har lige hørt at de nyder varmen og solen dernede sydpå), så bliver der nemlig igen noget ved at cykle.

PS: Jeg skriver mit navn i overskriften, for så er det nemmere at se det er mig der skriver, er jeg blevet fortalt af en af vores læsere.