Jeg får slet ikke cyklet i disse dage. Dels på grund af vejret og dels på grund af ham her.
Naboen Mads på lige godt 1 år. Ham har jeg passet de sidste par dage, hentede ham i går fra job (halv fire), og i dag (kl. 11:30) da jeg kom fra byen (har nemlig haft fri hele dagen).Nå men da han blev hentet i går ved 18:30 tiden og vi havde spist, var det meningen at jeg skulle ud og køre en tur, men så styrtede det bare ned i lårtykke stråler, og i dag er det da helt efterårs agtigt. Puhaaa!!! Jeg håber da at det bliver bedre i aften, så jeg lige kan komme ud en lille tur ved 20 tiden.
Jeg var også ved lægen idag, for at blive tjekket i hoved og bag (alm. helbredsundersøgelse på grund af touren). Desværre var mit blodtryk for højt og han sagde at hvis det var i dag jeg skulle cykle til Paris, ville han ikke lade mig gøre det. Så jeg skal lige op til ham igen om 14 dage og ha' det tjekket igen. Lungerne havde det fint, der var intet at høre på dem.
Ellers er jeg ved at være klar til de store stradbasser. Pas og Visa kom forleden dag, så nu mangler jeg kun det blå sygesikringsbevis.


1 kommentar:
Hej Lise,
Hvor ser han da sød ud ham Mads - han kunne sikkert også godt holde mig fra cyklen :)
Uha da - jeg blir' da helt nervøs, når lægen fraråder at du kører.
Jeg troede ellers at en god gang cykling(=motion) var godt for blodtrykket?!
Jeg håber da at det bliver bedre...
Måske jeg også skulle tage en "check'er" for god orden skyld?!
Knus
Jane
Send en kommentar