Opvarmning til Tour d' Amsterdam

Opvarmning til Tour d' Amsterdam

tirsdag den 25. august 2009

Halløjsa ...... ví er her endnu!!!

Så skete der lidt igen på min ticker. Jeg har nemlig luftet cyklen her i weekenden. Lørdag fik den en tur på 15 km, søndag kørte vi Helsinge rundt (20 km) og i dag har den brunget mig hjem fra job 15 km.

Jeg vil prøve om jeg ikke kan tage mig sammen til at få cyklet lidt mere i nærmeste fremtid, så jeg kan få lidt flere km i benene inden turen går til Holland til foråret. Ihhh hvor jeg glæder mig, for vi skal over det sydfynske øhav på vej derned, og det vil altså også sige Ærø hvor jeg/vi ('de tossede tøser') aldrig har været. Så det glæder vi os til.

onsdag den 15. juli 2009

Næste "stor-tur" på tegnebrættet :-)

Det er efterhånden meget længe siden, at "De tossede tøser" har givet lyd fra sig på siden her, så nu må det være på tide.
Vejret er jo pragtfuldt, så cyklerne er så småt begyndt at blive luftet - og det er også nødvendigt, for nu har vi bestemt os for hvor næste store cykeltur skal gå hen og hvornår :-)

Vi er begge meget enige om at Holland er et pragtfuldt sted at cykle, så vi har besluttet os for at "next stop" hedder Amsterdam.
Sidste gang vi var af sted, valgte vi efteråret - næste gang vil vi gerne af sted i foråret, når alting springer ud - derfor har vi afsat uge 13, 14 og 15 c",)

Det bliver en rigtig hygge-tour, hvor der hverken lægges vægt på at skulle køre mange kilometer om dagen eller at skulle suse af sted, men der lægges stor vægt på at turen skal nydes stille og roligt med tid til at opleve naturen på ruten.

Vores opvarmning til "Hygge-Tour-Amsterdam" er hermed skudt i gang :o)

lørdag den 28. juni 2008

Igen en lang tur er tilbagelagt

Så nåede jeg også den næste lange tur nemlig Familieturen under Sjælland Rundt.
Selve turen var ca. 70 km lang, men jeg startede hjemmefra, så inden jeg nåede til Køge havde jeg cyklet de første 26 km. Og efter turen tog jeg lige 5 mere inden Hans nåede frem og hentede mig i Lellinge. Vi havnede næsten samtidig ved Daglig Brugsen.
Turen var dejlig og ikke for bakket, men ret våd. Det småregnede faktisk næsten hele vejen, men til gengæld var der så ingen vind, og det var jo godt nok.
Jeg havde også glemt kameraet, men jeg måtte agere fotomodel da jeg kom i mål, så måske kan jeg ses på Photomotion en af de nærmeste dage, hvem ved!!!
Næste store tur - Thjaaa der er ingen planer langt endnu, men det kommer nok.
De ømme lårbasser skal passes og plejes så i morgen, står den på ren afslapning. Bortset fra at Egon lige skal ha' en tur i skoven - altså!!!

mandag den 2. juni 2008

Lise - 211,5 km siden sidst

Ja nu må det da være på tide med en opdatering igen.

Et par dage frem og tilbage på job giver 60 km

Turen fra Regnemark til Køge og lidt rundt i byen i fredags gav 30 km

Tøserunden i lørdags og fra Køge til Lellinge (der gad jeg simpelthen ikke at køre længere, så jeg ventede pænt på Hans ved brugsen) gav 121,5 km. Altså nåede jeg lige op over 800 km.

På søndag skal jeg nok en tur rundt om Haraldsted Sø, men den tur er jo kun 25 km. Hvis jeg nu varmer op hjemmefra og kører tilbage igen, kan jeg lægge ca. 30 km oveni. Nu får vi se

Der er også en familie tur fra Køge havn d. 28/6 på ca. 68 km, den kunne jeg også godt tænke mig at melde mig til.

torsdag den 15. maj 2008

87,5 km - siden sidst

En kollega syntes det var på tide at få opdateret bloggen, så det må jeg vel hellere se at få gjort. Der er jo røget lidt flere km på siden sidst, og de fordeler sig på denne måde:
3 dage i sidste uge kørte jeg hjem fra job - en dag lidt længere end sædvanligt, så den blev på 21,2 km, de to andre dage var mere direkte - 14,3 og 15,2 km.
I tirsdag blev det også til 14,3 km hjem fra job. Her til aften tog jeg lige en tur på 22,5 km mens Hans stod for madlavningen. Dejligt at komme hjem til et veldækket bord. Selv om turen bød på råt kød undervejr ........... hvææss og spruuut. Hold da op hvor var der mange insekter, der lige havde lyst til at flyve direkte ind i munden på mig, håber ikke de er alt for giftige. ;o) Hi Hi!!!

onsdag den 30. april 2008

Tirsdag aften = 13 km

Jeg måtte lige ud og prøve om min tæller virkede som den skulle. Havde nemlig leget lidt med den for at få den til at virke som den skulle, så det blev til en lille tur i omegenen på 13 km.
Meeeen lidt har vel også ret.
I dag Onsdag og i morgen bliver det vist ikke til cykel. Der har jeg andet på programmet.
Men fredag kan det være at jeg kan kommer ud og trille lidt igen og få luft under vingerne. Thi Hi !!! :o) Ville jo gerne runde de 500 inden weekenden, men nu får vi se.

søndag den 27. april 2008

En dejlig dag på cyklen

I går lørdag, havde Jane og jeg en rigtig dejlig dag på cyklen, vi kørte fra Charlottenlund til Helsingør og retur. Vejet havde vi også med os, selv om det ikke så sådan ud fra morgenstund af, så det blev en dejlig tur langs vand og i skov på ca. 81 km.
Billeder og mere senere, da vi begge har travlt med noget andet i dag - søndag.

Lise - Billeder med lidt tekst

Så fik jeg lige tid til at ordne billeder fra vores dejlige tur i går. Her efter ca. 8 km, ses Erimitageslottet på afstand og lidt diset. Solen var ikke rigtig brudt i gennem på det tidspunkt.



Første pause hvor vi lige fik strukket lidt lårmuskler og spiste frugt. Her er vi i udkanten af Kokkedal mod Nivå.




En rigtig træmand :o), som formentlig har en historie at fortælle, vi hørte den bare ikke. ;o)


En dejlig udsigt over Humlebæk kyst


Et kig over til Kronborg fra færgelejet i Helsingør




Og så er vi kommet lidt tættere på......... med cykler, som absolut ikke måtte være der - fandt vi senere ud af, så vi måtte pænt trække med vores cykler ud igen.




Tre dansende piger omgivet af en masse blomster. Der må helt sikkert ligge en historie bag, jeg kender den bare ikke.


På torvet i Helsingør fik vi os en tiltrængt is mens vi sad og betragtede det summende forårsliv.


Her har vi så et gammelt Håndarbejdshus (stadig i Helsingør). Desværre var det tomt og stod til salg. Måske man skulle investere........(evt. til sit lager)!?


Nå ja og så var der jo også lige Lises sommer annex. Ja efter navnet så må det jo være mit ;o)


Hvis du klikker på billederne skulle de gerne vises i stor størrelse.

torsdag den 24. april 2008

Jane - Cyklen får fri et par dage

Ja, vi følges jo meget pænt ad Lise og jeg :-)
Desværre får min cykel fri et par dage nu, da jeg har alt for travlt med andre aktiviteter - bl.a. Vedbæk Garden, som er én af mine andre store passioner. Så det kan være Lise igen kan få et pænt forspring og så må jeg jo se om jeg kan få det knoklet ind igen *gg*
Til gengæld har Lise og jeg aftalt at køre en lang tur sammen på lørdag og det glæder jeg mig rigtig meget til :)
I det hele taget glæder det mig meget at vi har fået genoptaget kontakten bl.a. takket være denne fælles interesse på 2 hjul ;-)

søndag den 20. april 2008

14 km

Jeg var lige ude og cykle en lille tur i aftes efter at mor og far havde været her. Det blev en dejlig lille tur på 14 km.
Idag skal jeg ha' monteret en ny tæller på cyklen for den gamle kan jeg slet ikke få til at virke mere. Jeg har også købt lygtesæt til den (for længe siden), det vil jeg også skal ha' monteret i dag.
Og når jeg er færdig med at nusse og pudse min cykel, så skal jeg ud og prøve om tælleren virker selvfølgelig. Nu får vi se.
Det er godt at det først er i aften at vi får spisende gæster :o))